Saltvandsfisk Dannebrogsreje 3-4 cm (Lysmata Amboinensis)

Lysmata amboinensis er en altædende rejeart kendt under flere almindelige navne, herunder stillehavsrenserejen. Den betragtes som en rensereje, da det at spise parasitter og dødt væv fra fisk udgør en stor del af dens kost. Arten er en naturlig del af koralrevets økosystem og er udbredt over troperne, der typisk lever i dybder på 5-40 meter.

Lysmata amboinensis kan nå en kropslængde på 5-6 centimeter og har lange hvide antenner. Modne rejer er blege i farven med langsgående bånd på deres skjold; et centralt hvidt bånd med bredere skarlagenrøde bånd på hver side. Rejen har et langt larvestadium og usædvanlig kønsmodning, idet den oprindeligt er hankøn, men bliver en funktionel hermafrodit, når den er moden.

Lysmata amboinensis er populær i hjemmet og i offentlige akvarier, hvor den almindeligvis omtales som dannebrosrejen; dette skyldes dets slående farver med rød og hvid som dannebro. Den har en fredelige natur og nyttige symbiotiske rengøringsforhold, som også kan ses i fangenskab.

Beskrivelse

Kroppen og benene er lys ravfarvede med langsgående bånd på skjoldet: Et centralt hvidt bånd er flankeret af bredere skarlagenrøde bånd. Der er flere symmetriske hvide pletter på den røde hale. De forreste antenner deler sig i to, hvilket får rejen til at se ud til at have tre par antenner. Som med alle decapoder er der 10 par gangben, hvor det forreste par har pincet (tang). Fortil på gangbenene er et par hvide overkæbe, der bruges til fodring. Under thoraxen bag gangbenene er parrede pleopoder (svømmer), der bruges til at svømme og ruge æg.

Lysmata amboinesis har et par stilkede øjne, selvom eksperimenter tyder på, at de har grovsyn og er farveblinde; denne lave rumlige opløsning gør det usandsynligt, at de kan se de slående mønstre af andre rejer eller tropiske fisk.

Udbredelse og levested

Lysmata amboinensis er hjemmehørende i koralrev på tværs af troperne, herunder Det Røde Hav og Det Indo-Stillehav. De lever på tropiske koralrev mellem dybder på 5-40 meter og findes typisk i huler eller revafsatser.

Livscyklus

L. amboinesis larve på dag 1 efter udklækning, zoea stadium 1

Lysmata amboinesis lægger æg, som de voksne rejer holder fastgjort til deres pleopoder. De tidlige larver kaldes nauplii, som udklækkes til mere udviklede larver kaldet zoeae og gennemgår et fritflydende planktonstadium. I løbet af denne tid lever de af andet plankton og fælder gennem 14 identificerede stadier, der vokser til cirka 2 centimeter i længden over 5-6 måneder. På dette tidspunkt vil larverne sætte sig og metamorfose til en mere moden form, dog endnu ikke den voksne tilstand. Dette opnås efter flere fældninger, der sker hver 3.-8. uge.

Hver reje begynder som en han, men efter et par fældninger bliver de til en hermafrodit, der tillader dem at fungere som både han- og hunkøn i samspil med en anden reje; disse rejer har ingen ren kvindelig form. Denne form for seksuel modning er videnskabeligt beskrevet som protandrisk samtidig hermafroditisme og er unik for Lysmata-rejer blandt andre decapod-krebsdyr. I en gydning vil voksne rejer lægge mellem 200-500 æg, som først er knyttet til pleopoderne og er grønlige i farven; æggene svulmer op og lysner i farven inden de klækkes, og nogle få bliver sølvfarvede på udklækkedagen. Æggene klækkes omkring skumringen og frigiver 3-4 millimeter lange larver i den fritflydende pelagiske zone.

Opførsel

Et par L. amboinesis lever sammen med en muræne

Lysmata amboinesis lever ikke i store grupper, oftere i par, og selvom de er altædende, menes det, at de får meget af deres næring fra at rense parasitter og dødt væv fra fisk. Deres parringsadfærd er blevet observeret i fangenskab, hvor det involverer lidt ritualer: et par fuldt modne hermafroditiske rejer vil skifte fældningstidspunkt, parring sker kort efter en fældning, når en reje, der fungerer som hannen, vil følge den anden, der fungerer som hunnen, som ruger de befrugtede æg; når den næste reje fælder, vil rollerne, og derfor det tilsyneladende køn, vende om.

I fangenskab er L. amboinesis blevet set som socialt monogame, der viser en sådan aggression, at hvis de holdes i grupper på mere end 2 individer, vil ét par dræbe resten. Selvom de generelt ikke ses i store grupper i naturen, er det uvist, om de er socialt monogame i deres naturlige miljø.

Symbiose

L. amboinesis renser munden på en muræne

Lysmata amboinesis har ligesom andre renere rejer et symbiotisk forhold til ‘klient’ fisk, hvor begge organismer gavner; rejerne får et måltid ved at spise parasitter, der lever af store fisk, og kunderne nyder godt af at få fjernet parasitter. Rengørende organismer, herunder rejer og fisk, kan samles et sted på et rev i det, der kaldes en “rensestation”, som fisk vil besøge, når det er nødvendigt; renserejer udføre en gyngende dans fra side til side for at signalere deres tjenester, når fisk nærmer sig. Fjernelse af parasitter under fangenskabsforhold sker hovedsageligt om natten, selvom det er uvist, om dette skyldes rejer eller værtsfisks adfærd. Derudover hjælper rengøringstjenester leveret af rejer sårheling af skadede fisk, hvilket understøtter symbiosehypotesen. L. amboinesis er også almindeligt forekommende, der lever i huler med deres klientfisk, såsom muræner, der giver rejerne beskyttelse mod rovdyr.

På grund af fordelene ved renserejer for de fisk, de renser, er Lysmata amboinensis og andre arter blevet foreslået som potentielt nyttige til akvakultur.

Almindelige navne

Lysmata amboinesis inden for saltvandsakvariebranchen omtales almindeligvis som dannebroreje men i udlandet som skunk-renserejer, hvidbåndede renserejer eller skarlagensrøde-renserejer på grund af dets udseende, men dette efternavn bruges også nogle gange for Lysmata debelius.

I saltvandsakvariet

Mange arter af Lysmata, herunder L. amboinesis, holdes almindeligvis i saltvandsakvarier; de er sikre og gavnlige, da de vil rense både akvariet og fiskene, men ikke skade koraller. Af disse grunde holdes de ofte i både hjemme- og offentlige akvarier til uddannelsesformål, nogle gange i ‘berøringsbassiner’, som giver besøgende mulighed for at stikke hånden i vandet, så rejerne renser deres hånd. Som dykker er det muligt også at lade dem rense tænderne ved at fjerne mundstykket.

På trods af betydelige anstrengelser er L. amboinesis stadig vanskelig at dyrke i fangenskab, selvom voksne regelmæssigt gyder æg. Cyklussen fra gydning til voksen form tager cirka 6 måneder, hvor langt de fleste larver dør. Men med bedre fodringsmuligheder med levende plankton og copods er overlevelsen forbedret.